01-02-10: 13:24 | af: Morten Vendt / morv@tv2.dk
Kronprinsparret har en dejlig ferie Isabella er dog blevet lidt sløjKronprinsparrets skiferie i Schweiz er plaget af sygdom. Danmarks yngste prinsesse, Isabella, er blevet så ganske sløj.
Mens storebror Christian bolter sig i sneen sammen med farmand Frederik på 'Familien Kronprins' efterhånden årlige skiferie i luksusområdet Verbier i de schweiziske alper, må lillesøster Isabella blive bliver indenfor sammen med mor.
Det lille royale pus er nemlig blevet syg, skriver formiddagsbladet BT i dag.
Røde blærer
"Vi er kede af det, for Isabella er desværre blevet syg", fortæller kronprinsesse Mary, til avisen der beskriver, hvordan den lille, nærmest utrøstelige, prinsesse plages af store røde blærer i ansigtet.
Mor Mary forsøgte at adsprede sin toårige datter med en lille gåtur, men intet held. Lillepigen var svært utilfreds og måtte tilbage under tag for at blive frisk igen.
BT har intet bud på, hvad Isabella kan have reddet sig af børnesygdomme, og der er heller ikke nogen officiel udmelding fra hoffet.
Men symptomer som utilpashed og røde blærer kunne tyde på skoldkopper. Det kunne dog også være en allergisk reaktion, hånd- fod- og mundsyge eller noget helt tredje - mulighederne er mange.


